På dagens arbejdsdag i Grøn Sydhavn Naturgruppen var der 4-5 fremmødte – vi kunne sagtens være mange flere derude i naturen! Der blev opgravet hvidtjørn og bjørneklo i plejeområde 5 og 6. Desuden blev affaldsspandene tømt og der blev sat et info-skilt op ved affaldspladsen. Endelig blev et forsøg med afmærkede og systematisk fældede bjørneklo (startet i juni 2007) afsluttet til fuld tilfredshed. Næste arbejdsdag er fredag den 9. maj kl. 10.00; mødested: HF Musikbyen 144.
Opgravning af tjørn og bjørneklo på dagens arbejdsdag. Fra venstre ses Anne, Helle (i baggrunden) og Eva. Foto: Claus Andersen, 2008.
Plejeområde 5 og 6 på Sydhavnstippen.