Ad grusstien knap 500 meter fra Sydhavnstippen ligger Karens Minde-mosen – en lille naturperle som tre gange er blevet beæret med Friluftsrådets “Byens Grønne Blad” – og som Københavns Kommune under daværende Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind i sin visdom har besluttet snart skal udstyres med et plejehjem som nabo! Ønsker man at opleve foråret i mosen før byggepladsen rykker ind, er det måske sidste chance. I år har et par af ‘Grønbenet rørhøne‘ stiftet familie – omgivet af tusindvis af haletudser.
Forårsidyl i Karens Minde-mosen: Grønbenet rørhøne har bygget rede midt i mosen og stiftet familie – her øver to unger sig i at “gå på bræt”; mens hønemor jager en gråand væk i baggrunden. Foto: Claus Andersen, 2008.