Efter arbejdsdag nr. 12

Efter dagens arbejdsdag i Grøn Sydhavn Naturgruppen er 2008-sæsonens hovedmål nået, nemlig intensiv naturpleje af 12 plejeområder på den nordlige halvdel af Sydhavnstippen. I disse områder er hvidtjørn opgravet i kæmpeantal, bjørneklo rodstukket, Kanadisk gyldenris fældet (store grupper dog kun ‘rundskåret’), og der er indsamlet henkastet affald – dertil kan lægges diverse arbejdsopgaver af forskellig slags. Gruppens næste arbejdsdatoer er mandag den 29. sept. kl. 17.00, onsdag den 15. okt. kl. 10.00, lørdag den 25. okt. kl. 11.00 og onsdag den 5. nov. kl. 10.00. Mødestedet er som altid HF Musikbyen 144. Alle er velkomne på arbejdsdagene – der er nok at lave!    

De 12 plejeområder på den nordlige halvdel af Sydhavnstippen.

Scroll to Top