De seneste miljøresultater på Sydhavnstippen – får som naturplejere, etablering af en mininaturskole, statusændring til rekreativt område etc. – er i høj grad sket takket være en engageret og professionel indsats af medarbejderne i Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn. Ifølge BRs budgetforlig indgået mellem S, SF, R og K, skal kommunens 8 miljøpunkter imidlertig nu slås sammen med lokaludvalgene, hvorved der spares 6,4 mio kr. Dette vil betyde en udsultning af det lokale miljøarbejde i København (ikke kun i Sydhavnen). Beslutningen om sammenlægningen baserer sig på et kritisabelt ‘budgetnotat’ udarbejdet i Frank Jensens økonomiforvaltning – et afgørende notat som kun få i inderkredsen tilsyneladende kendte til før budgetforliget var vedtaget, og som ingen(?) tilsyneladende har bestilt.
Læs en ‘pressemeddelelse’ udsendt af de 8 miljøpunkters bestyrelser hvori forligspartiernes beslutning betegnes som “katastrofal” for miljøarbejdet; samt et ‘brev fra bestyrelserne‘ til alle BR-medlemmer. Læs også en kritisk ‘henvendelse’ fra de 8 miljøpunkt-ledere til BR-politikerne bag budgetforliget (i henvendelsen beskrives graverende fejl i Økonomiforvaltningens notat vedr. sammenlægningen).