Sæl, fjeldvåge og stillitsflok

I dag så jeg den selv – den spættede sæl – på en sten i vandet ved Valbyparken. Jeg fik et tip om at den var der (tak for det), og et mobilfoto tilsendt (vist herunder) … og ganske rigtigt. Det var en stor oplevelse selvom jeg holdt mig i pæn afstand (jeg havde min kikkert). Jeg fik lyst til at pakke den i et tæppe og give den en sild! Se også nyheder fra d. 26. og 29. nov. 2010. Sælen har snart holdt til i Kalveboderne mellem Sydhavnstippen og Valbyparken i 2 måneder (hvis det er den samme). Sælen har nu også fundet vej til fugleognatur.dk, se ‘her‘. På hjemvejen så jeg en ‘fjeldvåge‘ (evt. en musvåge) og en stor flok ‘stillits‘. Det var en god tur…

spc3a6ttet-sc3a6l-kalveboderne-dec-10

Den spættede sæl ligger roligt og vagtsomt på sin sten. Foto: Inga Collaitz, dec. 2010.

Scroll to Top