Fårene slippes løs!

                       

                       

Det er ikke lige til at se det, men fåråret er altså på vej.

SÅ lørdag d. 6. april 2013 kl. 15 slippes fårene løs.

Kom og hils på de forårskåde dyr og se hyrdehundene i arbejde.

Som sædvanlig er det godmodige, voksne dyr, som man sagtens kan komme tæt på og klappe, mens de udfører deres fantastiske arbejde med at fortære den Kæmpebjørneklo, som ellers gør store områder af Tippen ufremkommelige i sommerhalvåret. Bekæmpelsen af den pladskrævende og næringsfattige Kæmpebjørneklo giver også den ekstra bonus, at der i stedet bliver plads til flere forskellige slags planter og smådyr i området.

Kgs. Enghave Lokaludvalg er tovholder for det lokale grønne partnerskab Tippen Syder, som står bag både arrangement og fårehold.

Efter fåreudbindingen er der åbent i naturskolen, hvor man kan få en kop varm saft og filte små bolde af fåreuld.

Scroll to Top