Arrangementer og aktiviteter ruller hen over Tippen og ved ’Urbia-pris’ uddelingen i går (læs forrige indlæg og ’her’) opnåede ”Tippen” en tredjeplads i kategorien Bevaring af biodiversitet. Men hvordan går det egentlig med bevarelsen af biodiversiteten på Tippen?
I det følgende evalueres naturplejen på Tippen sammenholdt med aftalerne i partnerskabet og plejeplanens¹ anbefalinger for 2012-2022 vedrørende afgræsning, invasive arter og anden naturpleje. Overordnet er plejeplanens formål, citat: ”at øge den biologiske mangfoldighed ved miljøansvarlige plejemetoder, parallelt med den rekreative brug.” Og videre: ”Som udgangspunkt anses Tippen for selvgroet og med mindst mulig pleje.”
Forenklet udtrykt tilsigter plejeplanen en forøgelse af den biologiske mangfoldighed ved afgræsning og ved gradvist at skabe større kontrast mellem næringsfattige enge og muldrige skov- og kratdannelser (grønne korridorer). Se min forenklede illustration herunder (klik for større skarphed). Bemærk at nedenstående evaluering ikke handler om forureningsaspekter, affaldsindsamling eller ansvarsfordeling.
Afgræsning
Det anbefales i plejeplanen at der etableres en ny fårefold på nord-Tippen for effektivt at bekæmpe de invasive arter kæmpebjørneklo, japansk pileurt, canadisk gyldenris og rynket rose (og desuden holde tjørnekrat i skak). Alle invasive arter skal slås en gang før fårene sættes ud i den nye fold i 2014 og græsse frem til 2019, hvorefter de invasive arter forventes nedkæmpet. Udvalgte små ege, ahorn, lind, mv. beskyttes mod fårene med et lille hegn. Projektet er ikke gennemført.
Da køer er mere effektive end får til at skabe biodiversitet anbefales det at små fredelige køer erstatter får i den eksisterende fold på syd-Tippen omkring 2014. Alternativt kan køer og får græsse sammen i folden (hvis fåreejeren kan accepterer det). Projektet er ikke gennemført (Børnenes Dyremark holder får og to alpakaer i folden i dag).
Får og to alpakaer afgræsser folden i dag. Foto: Claus Andersen, juni 2015.
.
.
.
.
.
Manuel bekæmpelse af invasive arter udenfor folden
Da den anbefalede nye fårefold på nord-Tippen ikke er realiseret, er manuel bekæmpelse af de invasive arter det eneste værn mod en fremadskridende forarmelse af naturen. I det følgende gennemgås arterne enkeltvis.
Canadisk gyldenris
Ifølge aftalerne og plejeplanen skal gyldenris udenfor folden fældes hvert år omkring Sct. Hans, hvilket aldrig er sket tilnærmelsesvis acceptabelt (måske har den lumpne indsats siden 2009 reelt været uden effekt). I dag er gyldenris næsten overalt på nord-Tippen og en ny fårefold er nok snart den eneste realistiske bekæmpelsesmetode. Bekæmpelsen var helt fraværende i 2014.
Canadisk gyldenris på spring til endnu en invasion på nord-Tippen. Foto: Claus Andersen, juni 2015.
.
.
.
Kæmpebjørneklo
80 løntimer årligt er afsat til fældning (i juni), skærmkapning (i juli-august) og rodstikning (hele sæsonen). I 2014 blev kun skærmkapningen udført (i teorien effektivt men i praksis problematisk²).
Kæmpebjørneklo på Tippen midt i juni. Foto: Claus Andersen, juni 2015.
.
.
.
.
Japansk pileurt
Ifølge aftalerne skal alle kolonier (omkring elleve) fældes mindst to gange årligt (som det skete i 2012 og 2013). Bekæmpelsen var helt fraværende i 2014.
En af omkring elleve kolonier med Japansk pileurt på Tippen. Foto: Claus Andersen, juni 2015.
.
.
.
.
Rynket rose (hybenrose)
Plejeplanen anbefaler at Rynket rose skæres ned efter løvfald, hvorefter alle grønne skud fjernes en gang om ugen til planten dør (en enkelt fældning uden opfølgning gør mere skade end gavn). Ifølge en tidligere aftale i Tippen Syder er bekæmpelsen udskudt (nedprioriteret).
Den invasive Rynket rose på nord-Tippen. Hunderose, Klitrose og Æblerose findes også på Tippen. Foto: Claus Andersen, juni 2015.
.
.
.
.
Anden naturpleje
Vandhuller
Plejeplanen foreslår restaurering af fire eksisterende vandhuller og anlæggelse af tre nye i 2013 og 2014. Ingen af projekterne er gennemført.
Tilgroet vandhul i fårefolden på syd-Tippen. Foto: Claus Andersen, juni 2015..
.
.
.
.
Tjørn
Tjørn er en fin pioner-art (som er banebrydende for andre træer) men optræder mange steder aggressivt på Tippen. Plejeplanen foreslår vinterbeskæring (fældning) eller rydning med buskrydder i stedet for rodstikning (pga. jordforureningen). Det afskårne materiale lægges i de grønne korridorer til naturlig nedbrydning og som levesteder for insekter og dyr. Efter fire års pause er tjørn igen blevet rodstukket på en arbejdsdag i 2015. Materialet køres væk fra Tippen (med henvisning til jordforureningen).
Brombær
Bortset fra den invasive Armensk brombær er alle brombærkrat ifølge plejeplanen yderst berigende levesteder for dyr og skal derfor bevares som de er. Kun brombærarten Rubus fructicosus er identificeret på Tippen ifølge plejeplanens artsliste; Armensk brombær er altså ikke identificeret. På en arbejdsdag i 2015 er brombærkrat skåret ned og materialet er fjernet fra Tippen (med henvisning til jordforureningen). Formålet med beskæringen var at øge mængden af tilgængelige bær til mennesker).
Beskæring af brombærkrat i folden³. Foto: Claus Andersen, juni 2015.
.
.
.
.
Andre plejeforslag
Plejeplanen angiver en række andre plejetiltag med forskelligt sigte. Her er tre eksempler: Udlægning af tang hentet andetsteds for at forøge muldlaget i de grønne korridorer, kystsikring vha. nyplantning af pil, bævreasp, siv og tagrør, og høslæt for at fremme udviklingen af enge. De to første projekter er ikke gennemført, mens høslæt er udført årligt på et mindre areal 2009-2014. I 2015 er høslæt udført på et naboareal men materialet bliver nu fjernet fra Tippen (med henvisning til jordforureningen).
.
¹’Plejeplan for Sydhavnstippen 2012-2022‘ (pdf, 15 MB) udarbejdet for partnerskabet ‘Tippen Syder‘ af Landskabsarkitekt m.a.a. Vibeke S. Vendena.
²Skærmkapning udført uden forudgående fældning i juni i så stort et naturområde som Tippen er problematisk af flere grunde: a) I godt en måned oplever brugere af området, at der tilsyneladende ingen bekæmpelse foregår og nogle slår derfor bjørneklo ned, med ekspres-frømodning og spredning til følge, b) Overseelser af frøsættende bjørneklo bliver mere fatale pga. den langt større frømængde, c) Risikoen for mistiming af skærmkapningen er større pga. en større variation af frømodningen, og d) Frøkapning med stænglerne (som i 2014) virker logisk, men når materialet derefter samles i en bunke på Tippen til kompostering, vil hunde løbe rundt med stængler og dryssende frø (frøstande uden stængler indebærer ikke denne risiko).
³Mange andre steder i folden overlever de invasive arter japansk pileurt, bjørneklo og rynket rose pga. manglende engangs-fældning (efter én fældning ordner fårene resten). Ofte står de invasive arter inde i brombærkrat som derfor skal fældes sammen med de invasive arter.