Sort dag på Tippen: Alpaka brutalt myrdet med et jernspyd

En af de ‘to alpakaer‘ på Sydhavnstippen blev i morges fundet liggende og lidende med et spyd i bugen. Efter en henvendelse til Dyrenes Beskyttelse, blev lokale folk fra Tippen Fårelaug og Børnenes Dyremark alarmeret. Det blev på stedet besluttet straks at aflive dyret med en boltpistol for at skåne det for yderligere lidelse. Spydet var et tilspidset 80-90 cm langt gevindjern (ikke rustent) og det var tilsyneladende med overlæg stukket omkring 40 cm op i dyrets bug. Sagen er meldt til politiet.

Hvis nogen har set noget som kan hjælpe med opklaringen af denne bestialske dyremishandling bedes de kontakte Tippen Fårelaug v/Chrisser, tlf. 28 97 72 91.

AppleMarkDen døde alpaka køres væk fra Tippen. Foto: Britta Lunnemann, 2015.

Scroll to Top