Det seneste halvandet år har Grøn Agenda Sydhavn fotograferet insekter o.a. i Sommerfugleengen, midt på Sydhavnstippen. Ialt har vi fotograferet og artsbestemt mere end 240 arter.
Herunder ses et udvalg af de arter som ikke hører hjemme i de forrige ni indlæg (dvs. sommerfugle, edderkopper, svirrefluer, bier, gedehamse, fluer, biller og tæger). Læs om arterne under billederne.
aug. 2021.
aug. 2020
aug. 2021.
sept. 2020
Guldsmede (Odonata) er en af de ældste insektordner. Guldsmede kan yderligere opdeles i ægte guldsmede (Anisoptera) og de nært beslægtede vandnymfer (Zygoptera). Man kender en ægte guldsmed på, at den i hvile holder vingerne vinkelret ud fra kroppen, mens en vandnymfe holder vingerne foldet ned langs kroppen. Der kendes i Danmark 35 arter af ægte guldsmede (mosaikguldsmede og libeller) og 18 arter af vandnymfer. De voksne guldsmede er kødædende insekter, der ved synets hjælp jager andre insekter, som de griber i flugten. De er i stand til at se på en afstand af 15-20 meter i alle retninger. Larverne er også rovdyr og de lever med få undtagelser i ferskvand. Larven ligner den voksne guldsmed bortset fra, at den ikke har vinger.
Græshopper (Orthoptera) opdeles i to underordner. Den ene kaldes Caelifera (markgræshopper og torngræshopper), og den anden Ensifera (løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs). De græshopper man hører og ser i den danske natur er som regel enten markgræshopper eller løvgræshopper. Markgræshopper har korte antenner, mens løvgræshopperne har lange, tynde antenner. Markgræshopper er dagaktive vegetarer, mens løvgræshopper er altædende og som oftest aktive om aftenen og natten. Af ynglende arter i Danmark findes der 16 markgræshopper og 11 løvgræshopper. Græshopper har ufuldstændig forvandling idet de mangler puppestadiet. Æggene lægges enkeltvis eller i kapsler. De afsættes i jorden eller i plantestængler og efter overvintring kommer nymferne frem i maj og juni.
Mejere (Opiliones) er en orden af 8-benede spindlere ligesom edderkopperne. Mejerne er således ikke insekter, men i modsætning til edderkopperne laver de ikke spind og har ikke en todelt krop. Mejerne er ugiftige og kan afstøde et ben hvis de bliver angrebet (det efterladte ben ligger længe spjætter!). Det er disse spjættende ben som har givet dyret dets navn, fordi de ligner en le der “mejer”. I Danmark er der omkring 20 arter af mejere. De lever overvejende af små insekter o.a., men nogle kan også æde planteføde. Efter parringen lægger hunnen æg, og når æggene klækker ligner ungerne miniatureudgaver af de voksne. De gennemgår flere hudskifter, før de er kønsmodne. Næsten alle danske mejere er enårige.
Myg (Nematocera eller Diptera) er en gruppe af insekter med omkring 20 familier af tovinger. Stankelben (Tipulidae) er en af de artsrig familier med op til 300 arter i Danmark. Nogle stankelben suger nektar med en snabel, mens andre ikke tager føde til sig. De lever hyppigst på enge og marker, hvor hunnerne ved hjælp af et læggerør placerer deres æg. Stankelben-larverne er planteædere og spiser rødder af bl.a. græsser. Stikmyg (Culicidae) er en familie med omkring 30 arter i Danmark. Dansemyg (Chironomidae) er en artsrig familie med næsten 400 arter i Danmark. De mangler snabelen og suger ikke blod. De voksne dansemyg er en vigtig fødekilde for fugle og larverne (som findes i store mængder i damme, søer og åer) er føde for fisk og vandinsekter.
Snegle (Gastropoda) udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arter. Klassifikationen af sneglene omstridt, men 367 arter findes i Danmark, hvoraf ca. 30% lever på land. De landlevende snegle opdelse i tre familier: Arionidae (bl.a. rød skovsnegl, sort skovsnegl, pindsvinesnegl, og dræbersnegl), Limacidae (bla. leopardsnegl), og Helicidae (bla. lundsnegl, havesnegl og vinbjergsnegl). Snegle er hermafroditter, dvs. tvekønnede. De befrugter hinanden og begge parter kan lægge æg. Selvbefrugtning forekommer, men kun sjældent. Æggene lægges i klumper i små huller i jorden, under visne blade, i stensætninger eller andre skyggefulde steder. De nye snegle klækkes som færdige individer efter 10-21 dage. Snegle æder både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe, og det er som regel kun en lille del af sneglenes føde, der udgøres af levende planter.
Ørentviste (Dermaptera) er en orden af insekter med omkring 2.000 arter, der er udbredt over størstedelen af verden. I Danmark er fem arter udbredt. Ørentviste har ufuldstændig forvandling, det vil sige uden puppestadium. Det sidste af de fire larvestadier kaldes gerne nymfestadiet. Ørentviste kan have yngelpleje, hvor moren passer æg og undertiden også unger. Efter parringen i efteråret tilbringer ørentviste-par gerne vinteren sammen i en lille hule. Ørentvisten lever af døde og levende plantedele, men også af andre insekter, bladlus og ådsler. Ørentviste kan flyve, selvom det ikke ses så tit.
Bænkebidere (Armadillidiidae) er de eneste landlevende krebsdyr. Der findes 27 arter af bænkebidere i Danmark. De lever af halvt nedbrudte blade, træ o.a. Bænkebider-hunnen kan få unger når hun er to år. Efter parringen lægger hun æg i en lille rugepose, hun har på maven. Kuglebænkebideren er den eneste der kan rulle sig sammen som en kugle.