Der har gået får på Sydhavnstippen siden 2009. I dag græsser fårene i nordfolden om sommeren (april-september) og i sydfolden om vinteren. Nordfolden blev etableret i 2018. Det er foreningen Børnenes Dyremark som holder fårene, med et årligt økonomisk tilskud fra grundejeren By & Havn. Fårene på Tippen er en krydsning mellem Gotlænder (pelsfår) og Texel (kødfår).
Fåret kom til Danmark som husdyr for omkring 6.000 år siden og er et af vores ældste husdyr. De tidligste fund af får (eller måske ged) er dateret til 3.790 f. kr., men allerede dengang var fåret udviklet langt fra sin vilde stamform, der var domesticeret flere tusinde år tidligere. Man mener at den nulevende vilde muflon (se det nederste billede), med oprindelse på Sardinien og Korsika, er stamform til nutidens fåreracer. Nogle kilder angiver derimod, at den europæiske mufflonens forfædre selv er forvildede tamfår, der blev indført fra asien i bronealderen (1.700 – 500 f. Kr.).
De får som oprindelige blev indført i Danmark var af typen nordiske korthalefår, som nutidens islandske får bl.a. nedstammer fra. I historisk tid er fårene i Danmark blevet erstattet af importerede fåreracer og krydsninger med mere kødafsætning (i dag findes der 27 fåreracer i Danmark). Læs historien om et arkæologisk jernalderfund med får under billederne.
Får er sociale flokdyr, som ikke forsvarer territorier, selv om de dagligt bevæger sig rundt i de samme områder. Alle får har en tendens til samle sig, og et får kan blive stresset hvis det adskilles fra deres flok. Et lederfår kan pudsigt nok blot være det første individ som flytter sig! I flokke går beslægtede individer oftest nærmest hinanden.
Får følger hver dag et fast aktivitetsmønster, hvor der søges føde fra daggry til skumring med sporadiske pauser for at hvile og tygge drøv. Fåret anvender læbe og tunge til at udvælge de dele af planten, der er nemmest at fordøje eller rummer mest næring. Under græsningen tygges planterne til en bolle, der ender i vommen hvor der sker en gæring. Under drøvtygningen gylpes bollen tilbage i munden for at blive tygget yderligere og blandet med spyt.
Alle fårets forreste tænder er udskiftet omkring fire-års alderen og de nye tænder mistes derefter i takt med at fåret ældes. Dyret får derfor sværere ved at æde hvilket langsomt svækker helbredet allerede fra fire-års alderen. Normalt bliver får 10-12 år gamle, enkelte dog op til 20 år. Der er omkring 100.000 moderfår i Danmark og globalt er der omkring 1,2 milliarder får.
Hunfår kommer i brunst cirka hver 17. dag, hvor de udsender lugte og viser deres parringsvillighed ved en særlig adfærd over for vædderen (med eller uden snoede horn alt efter art) … hvis ellers mennesker har lukket sådan en ind i folden.
En undersøgelse har vist, at får kan genkende ansigter hos mennesker og andre får, og huske dem i årevis. Desuden er får i stand til skelne mellem forskellige følelsestilstande udtrykt gennem ansigtet.
Et får med stor selvfølelse i sydfolden. Foto: Claus Andersen, februar 2021. 
Græssende får i nordfolden.
Foto: Claus Andersen, april 2020.
Hvilende fåreflok set inde fra Sommerfugleengen.
Foto: Claus Andersen, juni 2021.
Vildtlevende muflon, hun. Vædderen (hannen) har store snoede horn. Foto fra pixabay.
Et arkæologisk fund fra et nedbrændt jernalderhus ved Nørre Tranders i Nordjylland vidner om fårenes betydning i Danmark for godt 2.000 år siden. I følge nordjyskemuseer.dk (Årbog 2019, pdf) brød branden ud en sen vinterdag eller tidlig forårsdag i det 1. årh. f. Kr., og den fortærede størstedelen af gårdens dyr, samt langhusets seks beboere. Fundet viser et øjebliksbillede af sammensætningen af dyreholdet på en gård fra den tid. De indebrændte dyr var fire får, en gris, tre heste og syv stykker kvæg. De indebrændte mennesker var en voksen mand og en voksen kvinde, samt to teenagere og to større børn. Tragedien taler for sig selv.
En ældre kilde (Temahæfte 2004, pdf) beskriver fårene fra fundet mere i detaljerer. Det angives her, at dyrene sandsynligvis har gået ude stort set hele året og at det sikkert kun var en “lille del af fåreflokken, der var på stald, nemlig de mest sårbare af dyrene, og de drægtige får og nyfødte lam…”. I et et lille aflukke af den nedbrændte stald lå knoglerne af en gris samt 5 får (senere åbenbart rettet til 4 får), “hvoraf de 3 var drægtige, samt 2 nyfødte lam eller fostre”.