– Af Celine Sofia Skov Nielsen –
En 20 minutters cykeltur fra Københavns Rådhusplads er hvad det tager, før man kan finde sig selv blandt alverdens frugttræer, massevis af får og tre billedskønne alpakaer. Javist gælder der regler til gavn for dyrene og naturen på samme måde som i Zoologisk Have, men til gengæld er du en autentisk oplevelse rigere og har sparet en billetentré på 195 kr. efter et besøg på Sydhavnstippen – eller blot ”Tippen”.
Det er mandag efter efterårsferien. Et bevidst valg, eller fravalg, af et populært, overrendt tidspunkt. For er der er sted, der har suget løbere, vandrere og cyklister til sig på det seneste, er det Sydhavnstippen – især i kølvandet af pandemien. Hvad der derimod ér populært i dag, er efterårsvejret: 14 varmegrader med et hullet skydække.
Selvom tidspunktet burde holde de fleste på job og i skole netop nu, er min mor og jeg ikke de eneste, der har grebet efterårsvejrets mulighed. Vi gik fra Hvidovre i det naturskønne område langs Kalvebodernes vand, mens naturen forandrede sig fra trimmet græs og pæne grusstier til vildt mos og æbletræer. For at være helt for os selv, måtte vi gå en smule ”off-road”, hvilket kun gjorde gåturen endnu mere vild og intens. Vi gik ikke mere 50 skridt på Sydhavnstippen, før de første får var at spotte blandt rønnetræerne, som de gik og nippede af med strakt hals. Det er krydsningsfår mellem kødfår og pelsfår, og på tippen var de til at finde i alle farver og størrelser – alle nummereret på et gult skilt i det ene øre. De var meget nysgerrige og opsøgende, for på Tippen må man gerne klappe, men IKKE fodre fårene. Det sidste er jeg usikker på, hvor bogstaveligt de besøgende tager. Dyrs adfærd lyver i hvert fald sjældent. Planen er, at fårene umiddelbart skal fungere som et græsningstryk på arealerne for at holde den vilde vækst og de invasive plantearter nede. Jeg så da heller ingen bjørneklo.
”Gud hvor er vi heldige i dag”, udbrød min mor. Vi skulle nemlig ikke engang bevæge os de par kilometer helt ud på Tippens spids, før vi fik selskab af Alpakaerne – eller de fik selskab af os. De tre var nemlig mere reserverede end fårene, hvilket muligvis hænger sammen med, at de IKKE må hverken fodres eller klappes af besøgende. Min mor har været her flere gange, ja hver uge går hun sine daglige, kilometerlange gåture her. ”Jeg hørte en naturvejleder fortælle en dag, at de startede ud med at sætte to Alpakaer her. Men hvad de ikke vidste var, at den ene var gravid. Jeg kan ikke huske, om det var den sorte eller hvide”. Den seneste tilkommer er i hvert fald brun.
”Hvornår skal vi drikke hyldebærsaft?”, spurgte mine trætte fødder, som ikke helt er vant til de samme lange gåture som min mor går.
”Vi skal lige lidt længere, så jeg kan vise dig noget”. Og det var tålmodigheden værd. Stedet, hvor man både kunne se Amager, Sydhavnen, Avedøre Holme, en fiskekutter sejle forbi samt en mink. Det var en god tår varm hyldebærsaft.
Muligvis kan oplevelsen ikke sammenlignes med en tur i Zoologisk Have, men næste gang jeg hører det forslag, vil jeg udfordre idéen og spørge: ”Har du nogensinde været på Tippen?”, præcis som min mor gjorde.
Men sig det ikke til for mange. Måske bliver disse magiske steder guld værd i tilfælde af endnu en vinter-nedlukning, hvem ved.