Grøn Agenda Sydhavn beskriver i Årsberetning 2023 hvordan naturplejen er blevet udført i Sommerfugleengen og Tornsangerengen (nyt plejeareal fra foråret 2023). Det fremgår af beretningen at gruppen havde 11 fælles arbejdsdage med knap 8 deltagere i gennemsnit. Den positive udvikling i biodiversiteten i Sommerfugleengen, efter 9 års naturpleje, er søgt dokumenteret med indberetninger til Arter.dk. Der er de sidste fire år indberettet i alt 565 arter på det 7.600 m2 store areal, herunder 165 plantearter og 68 sommerfuglearter (bl.a. 20 arter af dagsommerfugle). Knap halvdelen af de indberettede arter er blevet valideret på nuværende tidspunkt.