Partnerskabet Tippen Syder modtog i november et bestilt Notat (pdf, 22 sider) fra konsulentfirmaet Natur360. Notatet giver et naturfagligt bud på hvordan biodiversiteten kan styrkes på Tippen, samtidig med at de rekreative interesser varetages. Tippen Syder ser positivt på notatets anbefalinger og vil bruge dem i det videre arbejde med en ny plejeplan for Sydhavnstippen, men intet er endnu vedtaget og processen er fortsat åben (det er dog besluttet at Børnenes Dyremark gerne straks må erstatte 5 får med 5 geder).
Her er et resume af Natur360-notatets vurderinger og anbefalinger:
Først de kortfattede anbefalinger: 1) De to nuværende folde slås sammen, så græsningsdyrene har fuld adgang til hele arealet året rundt, 2) Der indføres helårsgræsning af hele arealet, 3) Tilskudsfodring bør kun ske undtagelsesvist, og 4) Fåregræsningen bør minimeres snarest til fordel for geder, heste og kvæg (forslag til dyresammensætninger ses nederst i dette indlæg).
Den nuværende naturtilstand og pleje vurderes således: 1) De åbne græssede flader på Sydhavnstippen har overvejende ensformige plantesamfund præget af stive høje græsser som fx bjergrørhvene, 2) Den nuværende fåregræsning på Sydhavnstippen fremmer ikke en urterig flora og har ikke nogen effekt på dominansen af bjergrørhvene, 3) Der er en meget varieret sammensætning af vedplanter af primært hjemmehørende arter, 4) Listen over arter af ynglefugle er imponerende for et naturareal af denne størrelse og beliggenhed, 5) der er dog kun få sjældne arter, men alligevel mange naturkvaliteter og en betydelig biodiversitet som kan styrkes gennem forvaltningen, og 6) Der findes spredte bestande af de invasive kanadisk gyldenris, japan-pileurt og kæmpe-bjørneklo i foldene.
Den nuværende forvaltning af Sydhavnstippens natur sker primært gennem græsning med et dyrehold på 27 får og 5 alpakaer. Gruppen af græsningsdyr går skiftevis i nordfolden om sommeren (april-august) og i sydfolden i vinterperioden (september-marts). Grupper af frivillige leverer supplerende naturplejeindsatser. Naturområder med fåregræsning i sommerperioden præges tydeligt af, at får er meget selektive græsningsdyr med præference for blomstrende urter, og derfor fremmer en artsfattig, græsdomineret vegetation. I naturområder som Sydhavnstippen, med stor dominans af græsser og kun få urterige områder vil denne effekt være udpræget tydelig.
Det nævnes i notatet, at der i bred zone langs kysten i sydfolden og omkring trampestierne gennem området, samt i Sommerfugleengen (frahegnet) i nordfolden, er områder med større variation af blomstrende urter.
Græsningsdyrene i et naturområde påvirker vegetationen og jordbunden gennem deres selektive græsning, færdsel og andre aktiviteter, samt gennem omsætning og omfordeling af næringsstoffer og pga. dyrenes spredning af frø. Derudover bidrager dyrenes ekskrementer med levesteder for en lang række svampe og hvirvelløse dyr. Det gælder særligt kvægets kokasser og den tilknyttede fauna har betydning som føde for fugle og andre insektædende dyr.
De forskellige arter af græsningsdyr har unikke græsningsstrategier, fødevalgspræferencer og de påvirker naturområdet på forskellig vis. Det betyder at samgræsning med fx geder, heste og kvæg vil give højere biodiversitet og en mere varieret vegetationsstruktur end græsning med de tre dyrearter hver for sig. Det nævnes eksempelvis, at det en god idé at inkludere geder og heste, hvis tilgroning med vedplanter skal holdes i skak.
Det understreges i notatet, at nye græsningsdyr til Sydhavnstippen, bør hentes fra naturplejeprojekter med helårsgræsning uden tilskudsfordring, da dyrene så vil være vænnet til aktiv fødesøgning i ekstensive landskaber, samt have en ikke opsøgende adfærd overfor områdets brugere. Mindre racer af heste (shetland, konik, exmoor) og kvæg (dexter, galloway, skotsk højland) er lettere at håndtere ved flytning og dyrlægetilsyn. Samtidig virker de små racer også mindre faretruende for brugere af arealet.
Den anbefalede nye forvaltning med helårsgræssende dyr på hele arealet er ikke til hinder for at naturområdet kan benyttes som hidtil. Men en proaktiv kommunikationsindsats rettet mod områdets brugere er essentiel for at omstille brugerne til de nye forhold, og for at sikre en respektfuld tilgang til græsningsdyrene ved at holde god afstand og undlade at fodre, så dyrene ikke bliver opsøgende overfor publikum.
Det anbefales at den nuværende manuelle naturpleje fortsætter med enkelte ændringer, selvom afgræsningen ændres. Eksempelvis foreslås supplerende afbrænding af bjergrørhvene udvalgte steder nær de urterige arealer langs kysten.
Herunder er fire eksempler fra notatet på samgræsning med ens græsningstryk.
