40 på fugletur

Godt 40 mennesker deltog på søndag morgens vellykkede fugletur på Sydhavnstippen, arrangeret af Teknik- og Miljøforvaltningen. Blandt de observerede fuglearter kan nævnes: musvåger, tårnfalke (bl.a. en som tilsyneladende var ved at flytte ind i en flagermusekasse!), pibeænder, sanglærke, engpiber, svartbag, sangdrossel, sjakker, toppet lappedykker, lille lappedykker, blishøne, skarv, grønirisk, stillits, fiskehejre, hættemåge, m.fl. – og dagens store overraskelse: EN HARE (forbehold tages for at det var en harelignende kanin) – harer er vistnok ikke før set på Tippen.  

Fugletur 2008 

Trods blæst var vejret fint og godt 40 fremmødte fra hele København havde en god oplevelse på Tippen. Foto: Claus Andersen, 2008.

Hans med fuglevinge, fugletur 2008

Ornitolog Hans Schou Frederiksen giver sit bud på en fuglevinge: Stor skallesluger. Foto: Claus Andersen, 2008.

Susanne ved pil, fugletur 2008

Naturvejleder Susanne Henriksen svarer på spørgsmål vedrørende blomstringen på pil. Foto: Claus Andersen, 2008.

Scroll to Top