Sæl igen set ved Sydhavnstippen – og fotograferet

Om eftermiddagen den 13. oktober 2010 blev en lille ‘spættet sæl‘ set ved Sydhavnstippen (nærmere Valbyparken) – læs en personlig beretning af det intense møde  ‘her‘. Der blev heldigvis taget et fint billede af sælen liggende på en sten (se herunder). I november 2008 så flere forbipasserende en spættet sæl i det indre basin ved Sydhavnstippen.

Der er omkring 12.000 spættede sæler i de danske farvande (2006), hvilket er en kraftig stigning siden 1977 da arten blev totalfredet. Som pattedyr tilbringer den ca. 25% af tiden på land, især om sommeren hvor uforstyrrede ynglepladser er afgørende. Nærmeste yngleplads er Saltholm, som blev sælreservat uden adgang i 1983. Spættet sæl lever af fisk, fisk og atter fisk – som sluges hele! (gråsælen derimod kan flå store byttefisk i stykker med forlufferne).    

kopi-2-af-sc3a6lpc3b8lsen

Her er billedet af den spættede sæl set fra Valbyparken med Sydhavnstippen i baggrunden. Foto: Michael Parly Pedersen, okt. 2010.

kopi-af-sc3a6lpc3b8lsen

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse. Foto: Michael Parly Pedersen, okt. 2010.

Scroll to Top