Sydhavnens Folkemøde på Stejlepladsen den 14. september 2019

Lørdag den 14. september 2019, fra kl. 11 til sen aften, afholdes Sydhavnens Folkemøde for første gang. Dette første Folkemøde (af mange må man tro) er velvalgt lagt på Stejlepladsen ved Bådehavnsgade, som Folketinget for nylig har affredet ved lov, således at Københavns Kommune kan bebygge naturområdet for at skaffe penge til infrastruktur.

På svfolkemode.dk kan man læse at “Sydhavnens Folkemøde er skabt af 100% frivillige kræfter, der ønsker at udbrede og skabe debat om bydelens nuværende kvaliteter og fremtidige potentialer – for dermed at sikre at den fremadrettede byudvikling bygger videre på disse unikke kvaliteter.” Ambitionen er desuden at skabe en samlende folkefest.

Info om program og tilmelding til boder findes på svfolkemode.dk.

Scroll to Top