Det seneste halvandet år har Grøn Agenda Sydhavn fotograferet insekter o.a. i Sommerfugleengen, midt på Sydhavnstippen. Ialt har vi fotograferet og artsbestemt mere end 240 arter, heriblandt 12 arter af tæger (med forbehold for fejlbestemmelse).
Læs om tæger under billederne.
Tæger (Heteroptera) er den største familie af næbmundede insekter. Der findes omkring 550 arter af tæger i Danmark, hvoraf godt en tiendedel lever i vand. Tæger har særlige todelte vinger, der består af en blød del, og en hård del som hæfter til kroppen således at de danner et karakteristiske kryds på ryggen. De fleste tæger lever af at suge saft fra planter, men der findes enkelte arter, der jagter andre insekter.
Tæger udvikler sig igennem seks til otte nymfestadier, før insektet er fuldt udvokset.